I skrivende stund sidder vi på bagsædet af en taxa og forsøger at komme til La Guardia lufthavn. Vi har lige fået besked om, at det vil tage lige over en time fordi alle direkte veje er lukket pga. FN generalforsamling. Her er tungt med politi, biler og mennesker. Meeeen, vores chauffør mener nok vi skal nå det, fordi vi er i så god tid (vi flyver kl 13:45, klokken er nu 10:00). 

Vi har haft tre hele og gode dage her i The Big Apple fyldte med oplevelser. 

Nu er der 8 dage til, at vi flyver på bryllupsrejse. Som jeg har skrevet tidligere, skal vi starte i New York. En by jeg aldrig før har besøgt, derfor har jeg lænet mig godt op ad Emil, som har været der før, og op ad googles mange søgeresultater på “must sees+new york”.

Der er selvfølgelig et hav af muligheder, når man besøger så stor en by, men vi har kun 4 dage, hvor af den ene er en rejsedag, så det er begrænset, hvor meget vi kan se. Og hvad vi har behov for at se.

Hej!

Mens kollegaer og venner kommer hjem fra sommerferie, veludhvilede og klar til at gå i gang igen, venter vi fortsat på, at vores sommerferie melder sin ankomst. Det gør den mere nøjagtigt om 49 dage, 23. september.

I år er sommerferie for os lig med bryllupsrejsen! Den har vi spekuleret over i SÅ lang tid! Vi har gennemgået alverdens destinationer, både mere eksotiske og nogle lidt mere stille og rolige. Skulle vi tage til Thailand eller Bali eller skulle vi skære flyvetiden ned og tage en tur til en græsk ø? Vi var meget tæt på at booke 14 dage på en eller anden græsk ø, i en lille by, men endte med at lade være, fordi der nok ville ske lidt for lidt. 

Hr. og fru! Mand og kone. Ægtefolk.

Det er, hvad vi er nu, kokkefyren og jeg. Gift med hinanden. Med samme efternavn og det hele. Et fra ham og et (mit eneste) fra mig. Og egentlig har intet jo ændret sig? Vi har hver fået en ny ring og givet hinanden lidt dyrere gaver end vi har gjort før. Og holdt en stor fest. Men i princippet har tingene vel ikke ændret sig? Men ALT har ændret sig! Det er svært at sætte en finger på, hvad det præcist er, men tingene føles anderledes. 

… i vores nye hjem!

Her er, hvad jeg den sidste halvanden måned har boet i med kokkefyren. Meget af vores vågne tid har gået med arbejde og indretning af lejligheden den sidste tid.

Vi har begge skiftet arbejde; jeg arbejder ikke længere på ortopædkirurgisk afdeling (O), men nu på sengeafdelingen for medicinske mavetarmsygdomme (S). Heeeelt helt helt nyt speciale. Det at skifte hospitalsafdeling indenfor samme hospital og “bare” til et nyt sengeafsnit skulle man ellers tro var piece of cake – dét er det i k k e!