I dag har vi været i dette nye stadie af vores forhold i en måned. Der er 367 dage til, vi skal giftes. Vi har en kirke. Vi har en dato. Vi har hinanden.

Det går lidt i bølger for mig. Når jeg arbejder, glemmer jeg det faktisk lidt. Det er trods alt også et år til, så det er vel ikke helt mærkeligt. Men så er der lige én, der spørger… “Har du tænkt over hvordan din kjole skal se ud?”, “Hvordan vil du have dit hår?”. Jeg starter med at svare “årh.. det ved jeg ikke. Sådan lidt… Sådan der og sådan her…” Hah, det er løgn. Jeg har tænkt MEGET over det. Jeg tænker faktisk nærmest hele tiden på det. Måske ikke lige, hvordan JEG skal se ud, men hvordan alt andet skal se ud. Også hvordan jeg skal se ud… Men ligeså meget, hvad jeg ønsker mig af dagen, hvordan tingene skal stå, hvilket grønt vi skal udsmykke med… Haha, jeg har total bryllup på hjernen, jeg er bange for at jeg driver folk omkring mig til vanvid.

Derfor vil jeg skrive en del om planlægningen her på min blog. Så kan man selv vælge, om man vi “høre” om det eller ej. Og jeg får mine idéer ud af hovedet.

Let the planning begin! Det kan hurtigt pludselig blive 12.5.18.

Del: