… Jeg møder ind til 6 dages arbejde i streg.
1. Nej.
2. Det skal nok gå hurtigt!
3. To af den slags vagter, så to af dem her og så er der faktisk kun to aftner tilbage.
4. Money in the bank.
… Jeg møder ind til 6 dages arbejde i streg.
1. Nej.
2. Det skal nok gå hurtigt!
3. To af den slags vagter, så to af dem her og så er der faktisk kun to aftner tilbage.
4. Money in the bank.
Øj, det føles som lang tid siden, jeg har skrevet om, at vi har været ude og spise. Det er nok fordi det faktisk var lang tid siden sidst. Hele Januar-måned var domineret af afsluttende eksamen, færdiguddannelse, god mad og fester, bevares, men oftest i dejligt selskab af flere end bare the two of us. Og derefter arbejde, arbejde og arbejde. Og tiden går jo som bekendt stærkt, når man bliver voksen. Sådan føles det ihvertfald her i mine spæde voksenår.
Min kokkefyr skal skifte arbejdsplads. Han har savnet at køre service og anrette flotte tallerkner. Så selvom den nuværende arbejdsplads er lækker og super hyggelig, er det alligevel ikke lige ham. Derfor har han søgt ud igen, og fået et jobtilbud fra en tidligere arbejdsplads – Gl. Brydegaard på Vestfyn.
Han var ellevild, da han fik det, og glædede sig allerede, men djævlens advokat (mig) var bekymret.
For fire år siden fik jeg diagnosticeret min kroniske sygdom. Det var en omvæltning, men ikke helt fremmed, da jeg har en familiehistorik med diabetes (type 1, ja). Men jeg havde nok altid forestillet mig, at det sprang mig over og at mine børn ville få det i stedet. Ikke ønsket det, selvfølgelig, men det var det jeg havde troet.
Jeg var et par uger fra at fylde 19, da jeg kom hjem med kvalme, ekstrem tørst og træthed, som havde stået på i flere uger. Jeg lånte et blodsukkerapparat til at måle, og prøven sagde 16,8 mmol/L. Til de som ikke ved det, bør ens blodsukker, når man er rask, ligge omkring 4 – 6 mmol/L. Jeg fastede resten af aftenen og morgenen, før jeg målte et kontrolblodsukker igen, som stadig var højt.
… den første sne falder.
Og nu er sneen smeltet igen. Sørens.