Hold. Nu. Op.

Så var det November! Det er både 2 grader, fingerkoldt, blæsende udenfor og så fik jeg, hvad der mindede om en blanding mellem sne og hagl i hovedet i dag på vej hjem.

Og på sådan en kold mandag, der bare står på BA, drømmer jeg mig lidt væk. Eller ikke lidt faktisk. Nærmere flere tusinde kilometer væk. Ned i nærheden af ækvator. Maldiverne måske?

Bachelor. Forkortet BA.

Det er nemlig noget jeg godt kan lide i hele den her BA process. Forkortelser altså.

“Sygeplejerske (spl.) tilser patient (pt.)”. Sygeplejestuderende (spl.stud.). Bachelor (BA).

Jeg har jo, som før nævnt, brugt en uge på at være indlagt. H e l d i g v i s skiver jeg BA sammen med to andre og de har været meget forstående overfor situationen. Nu er de jo også næsten sygeplejersker 😉 men jeg er tilbage på min pind! Med min bærbar, min kaf’ og forkortelser!

De siger jo at man skal vælge et emne at skrive om, som man interesserer sig for. Det kan godt være svært, når man er tre. Men jeg synes faktisk det er gået rigtig fint. Over al forventning, vel egentlig. 

Jeg eeeeelsker efteråret! Der er sådan en helt særlig friskhed i luften og der dufter himmelsk i Danmark i efteråret. Ihvertfald der hvor jeg har været. Odense. Der dufter dejligt af efterår i O-town.

Det er køligt og handskevejr om morgenen, man er måske så heldig at temperaturen sniger sig op på 10-14 grader i løbet af dagen og lige for tiden har himlen det, om aftenen, med at belønne med smuk sol og glødende stråler på husmurene og -tagene. What’s not to love?(!)

Efteråret er hos mig (os, om jeg må be’) også rykket indenfor. Pynt og dims har vi nok af. Men der skal også sæsonbestemt pynt og dims til. Jeg har haft pyntegræskar liggende i en pose aaalt for længe nu, på grund af indlæggelsen, men nu er de kommet frem!

Her er så stille. Det er altså ikke fordi jeg er alvorligt syg eller noget (som man også kan se på min instagram). Faktisk har jeg det godt. Meget bedre end sidst jeg skrev. I onsdags, da jeg havde fødselsdag, stod jeg op til en besked fra lægerne på infektionsmedicinsk afdeling, om at jeg sagtens kunne komme hjem. Min feber var lavere, og jeg havde kun få temperaturforhøjelser. Så jeg kom hjem! Efter 4-5 dages indlæggelse i isolation og med lidt for mange tilfælde, hvor jeg havde noget så grufuldt ondt af mig selv. Neeeeej, hvor har jeg syntes det har været synd for mig. Og jo, det har det da også. Temmelig uheldigt ihvertfald! Jeg rejste sammen med tre andre piger, men jeg er den eneste, som er kommet hjem med bakterier i blodet. 

…Kører med bus i Indien.
Hvis jeg skal sammenligne med noget, bliver det “Natbussen” fra Harry Potter. Total vanvidskørsel.

1. Gad vide hvad de dytter af? Er det en melodi? Er det for at signalere at de kommer kørende? Hvorfor dytter de sådan??
2. Hooooold fast, der kommer et sving!
3. Kan vi snart være flere herinde?
4. PAS PÅ DEN FODGÆNGER!!
5. Er der nogen der kilder mig på låret? Eller er det bare sved?
6. Kan vi snart være flere herinde??! Hvor er de andre?
7. Er der busstoppested i Indien? Eller hopper folk bare på og af, hvor de vil?
8. Her har vi da ubetinget vigepligt. Nej? Nej okay, det har vi ikke. Bare kør, det går nok.
9. ARRRGGGHH!!

Alt taget i betragtning har jeg faktisk kun set et lille uheld med en væltet scooter, og vores buschauffør har kun en gang måtte stå på bremsen. Så noget må jo åbenbart fungere her i trafikken.