Jeg har det indtryk, at nattevagter ikke er særlig manges kop te. Jeg kan godt lide at arbejde om natten. Jeg ville måske nok ikke være fast nattevagt, for det må være noget anstrengende at have en socialt liv ved siden af. Hvornår skal man så sove? Men jeg kan godt lide dem jeg har. Det er som regel tre i streg. De ni nattevagter, jeg har haft, har været hen over weekenden. Med mødetid 23:30-07:30.

Nej, det er ikke altid pierce of cake at være oppe hele natten. Men det falder mig nu faktisk heller ikke unaturligt.

… Jeg møder ind til 6 dages arbejde i streg.

1. Nej.
2. Det skal nok gå hurtigt!
3. To af den slags vagter, så to af dem her og så er der faktisk kun to aftner tilbage.
4. Money in the bank.

Nu er det her indlæg jo egentlig gammelt – 19 dage faktisk. Men her kommer det alligevel! 🙂

Jeg er lige kommet ud på den anden side af 6 dages arbejde. De sidste to har været mine første aftenvagter på afdelingen. Jeg havde glædet mig enormt meget til at møde ind i de vagter! Det var to rigtig fine aftenvagter med tid til at lære nye ting, men stadig hele tiden nye ting at lave. De 8 timer gik stærkt!

Godt nok er jeg ny. Godt nok er jeg forvirret. Og godt nok kan jeg på nogle tidspunkter have lyst til at sætte mig ned og græde af forvirring.

Jeg kender ikke min nye afdeling ordentlig endnu – hvem ville efter kun fire uger? Der er jo et virvar af vaner, kultur og nye speciale. For ikke at tale om mange patienter og for få personaler pga. sygemeldinger. 

Første uge som nyuddannet sygeplejerske… og hvordan er det så gået? Jeg er VIRKELIG glad!

I mangel på bedre formuleringsevner, sætter jeg ugen op, som dagene er gået; mandag til torsdag.

Mandag blev jeg taget fint imod og fulgtes med en social og sundhedsassistent, som kender afsnittet ind og ud. Hun tog tingene som de kom og gav mig ikke for mange informationer på en gang, så jeg har faktisk kunne huske de fleste ting!

Første dag var selvfølgelig en stille dag for mig. Jeg gik med rundt, hilste på patienter og legede fluen på væggen, gik tidligt hjem og fik mig et skab i omklædningen.

Tirsdag kunne jeg så for første gang klæde om i sygehusets hovedbygning (uuuhh…). Jeg deltog mere og mere i samtalerne i personalestuen og følte mig generelt lidt mindre genert.