I dag er min fødselsdag! Jeg har haft en dejlig dag, som startede kl. 9:30 med pandekager og blomster fra min kokkefyr. Så har vi haft en langsom formiddag med kaffe og fjernsyn og været nede i byen for at kigge på Harry Potter festival.

Jeg må sige jeg er lidt skuffet… Men måske er det bare fordi der først er rigtig mange ting på lørdag, den sidste dag? Jeg eeeelsker alle de tomme butikker de har lavet om, som fx her, hvor de fleste billeder er fra, Borgin & Burkes. Rigtig dejlig stemningsfyldt og mange detaljer! Tilgengæld havde jeg måske håbet på mere end sorte stofvipler i Vintapperstræde. Jeg må ned igen lørdag.

Mange af aktiviteterne er desværre for børn. “Desværre” fordi aldersgrænsen ikke hedder “8-14 år + barnlige sjæle”. Jeg føler næsten at jeg bør låne min niece for at tage ind og kigge uden at føle at jeg “stjæler” noget fra børnene. Haha, det er lidt fjollet.

Jeg synes at de første år, hvor der blev pyntet op i Odense var der flere “kigge-ting”, for voksne og børn. Nu synes jeg primært der er legeaktiviteter for børn. Det skal der OGSÅ være, men jeg ønsker mig flere ting til barnlige sjæle – måske jeg får mit ønske på lørdag 😀 rigtig flot er der ihvertfald hos Borgin & Burkes!

Og i Vintapperstræde gemmer Dobby sig også – sød, lille detalje 🙂 

Måske H.J.Hansen kan bruges som voksenaktivitet for os ikke-børn med barnlige sjæle – butikken her kunne da snildt gå for at være en eliksirbutik!

Del: