14877819_10154626954212270_1494224934_n

Hjemme hos os kører vi med madkort, som jeg gætter flere par, som bor sammen gør. Da kalenderen i går sagde d. 31. oktober og jeg til min overraskelse opdagede at vi ikke havde brugt alle pengene og at der faktisk var nok penge tilbage til mad udefra (som belønning), var det dét, vi skulle have!

Egentlig havde husets kok sat sig for risengrød, men da han kom til at lægge sig på sofaen hen af eftermiddagen ændrede den idé sig hurtigt til “vi kunne også bestille noget…”.

Wokkabox er noget vi begge endnu ikke har haft fornøjelsen af, så tanken var, at vi skulle prøve det i går. Og vi nåede at kigge mange menuer igennem inden vi ser “lukket om mandagen”. Nå. Mulighederne og aaaaalt det min kæreste godt kunne spise væltede ned over mig, og jeg bliver så ubeslutsom og tvær.

Det blev til at vi ville gå en tur ned til byen og se, hvad vi fik lyst til. Min tanke var “hvad vi får lyst til AT TAGE MED HJEM”, hvorfor jeg ikke så nogen grund til at trække i almindelige bukser eller pynte øjnene med lidt sort. 

I Odense er spisemulighederne væltet frem. Og tak for det, det er lækkert, men så svært at vælge! Vi holdt fortsat på et eller andet asiatisk, men helst ikke sushi (det har jeg fået én gang i oktober, og der skal helst gå en måned imellem). Crawings ændrer sig hurtigt i køligt vejr (og alt andet slags vejr egentlig…) og asiatisk blev erstattet af mexicansk. Gringas har vi prøvet før, men det er simpelthen så godt, men igen LUKKET OM MANDAGEN. Talk about monday vibes!

Tilbage igen – caféerne?? Tjo jo. Vi rundende Café Chinos og på det tidspunkt var jeg bare til nachos og cola, og det kan man nu engang få mange steder. Og hvis jeg skal vælge, og det skal jeg jo, så vil jeg faktisk helst have det på Eydes. Det er så hyggeligt. Jeg er helt forelsket i det mørke træ og den gamle bar derinde. Og så er det en gammel bygning, og der er bare noget ved det… De havde åbent (også om mandagen), deres nachos kan mætte en hel hær og de har lækre desserter.

Meeeen… Ingen take away. Og selvom mit lækre outfit gjorde det godt med min jakke (den er magisk, redder alt), så var det alligevel en smule som at spise ude i nattøj. Da jeg havde sådan nogle harems-sweatpants-call-them-what-you-want bukser på, tænkte jeg smart og praktisk, da jeg tog et par leggins indenunder. Det er jo koldt, og hvad holder bedre en varm end leggins med Batman-print overalt på. Og en sort langærmet i samme farve (eller ikke-farve?) som bukserne. S-M-U-K-T. Og prikken over i’et; et meget bart ansigt. Lige til royal middag. Man må gerne være en kende overfladisk, det står i min bog. Og det blev jeg. Meeen manden er jo sød, han synes jeg er yndig og smuk og det hele uden alt det. Ja ja. Løgn og latin 🙂

Maden var god, selskabet godt. Så går det nok. Og det var jo mandag. Og jeg har aldrig påstået at være den mest velklædte alligevel. Det er ikke mange #OOTD man vil se her. Desværre. Jeg vil nyde at kigge på alle andres i stedet.

Summa-summarum, Eydes. Altid til nachos (og brunch). I love it. Og måske også bare for at låne toilettet for at kigge indeni bygningen.

 

Del: