Nej, hvor bruger vi mange penge nede i Storms Pakhus! Haha, vi herhjemme er virkelig store fans af konceptet. Mange fredage eftermiddage bliver brugt dernede. Følelsen af fredag og friyay bliver for mig bare forstærket ligeså snart jeg er på området. Eftermiddagssolen står altid lige på, der dufter dejligt af mad derinde, men udluftningen er også god, så det er ikke sådan at man kommer ud med et ekstra lag af køkkendunst. Og så kan man få faldøl en masse og lækre drinks med instavenlige udseender. What’s not to like! 

Jeg er for nyligt stoppet med at spise kød (men stadig fisk, sikke en hykler haha), og det er der altså ikke for mange muligheder for dernede, synes jeg. Der er et par steder, der har kødfri valgmuligheder, men Odense er jo altid under udvikling og de vegetariske og veganske muligheder kommer efterhånden mere og mere til i bybilledet. Og der er da også nogle boder i Storms Pakhus som har kødfri forårsruller og grønsagssamosas, men man kan naturligvis heller ikke forvente at en hver bod der har en kødfri valgmulighed 🙂

Del: