Hjemme hos os kører vi med madkort, som jeg gætter flere par, som bor sammen gør. Da kalenderen i går sagde d. 31. oktober og jeg til min overraskelse opdagede at vi ikke havde brugt alle pengene og at der faktisk var nok penge tilbage til mad udefra (som belønning), var det dét, vi skulle have!
Egentlig havde husets kok sat sig for risengrød, men da han kom til at lægge sig på sofaen hen af eftermiddagen ændrede den idé sig hurtigt til “vi kunne også bestille noget…”.
Wokkabox er noget vi begge endnu ikke har haft fornøjelsen af, så tanken var, at vi skulle prøve det i går. Og vi nåede at kigge mange menuer igennem inden vi ser “lukket om mandagen”. Nå. Mulighederne og aaaaalt det min kæreste godt kunne spise væltede ned over mig, og jeg bliver så ubeslutsom og tvær.
Det blev til at vi ville gå en tur ned til byen og se, hvad vi fik lyst til. Min tanke var “hvad vi får lyst til AT TAGE MED HJEM”, hvorfor jeg ikke så nogen grund til at trække i almindelige bukser eller pynte øjnene med lidt sort.
Mit navn er Louise. Jeg er odenseaner, diabetiker, boligejer, kokkefyrens kone og nogle skønne menneskers veninde, to menneskers datter og en ung mands søster.
Og jeg er uddannet sygeplejerske.
Voksenlivet fylder her på domænet, men det gør rejser og de ting, jeg oplever også :-)
