Er det ikke næsten obligatorisk at man laver en opsamling på året her de sidste dage..? Det gør jeg ihvertfald så. Her fra min seng. Klokken 00:30. En halv time inde i årets sidste dag.

2017 har for mig på mange måder været et ret så hæsblæsende år. 12 dage inde i året blev jeg færdiguddannet som sygeplejerske og 11 dage senere mødte jeg op til min første dag på mit første fuldtidsvoksenjob.

I marts var jeg på første UK-tur i år. Til Southamptom og besøge min veninde Rikke. Det blev i alt til 4 turer fordelt mellem Southamton, London, Edinburgh og London. 

Vi købte også en bil i marts! Vores første lån i banken som par og første store køb.

Midt i april, på en ferie på Tenerife, spurgte Emil om jeg ville gifte mig med ham.

… Og i august fandt jeg en brudekjole, som jeg glæder mig til at gense her i det nye år!

Også i august fik jeg lavet en ny tatovering og et par tilføjelser til en “ældre”.

 

Og det var sørme også i august at vi første gang var inde og se vores nye lejlighed – vores andet store køb og lån i banken sammen.

I september sagde jeg farvel til kød (som har gået på landjorden). Fordi jeg havde lyst. Det har jeg egentlig nydt. Det har givet nogle nye udfordringer, men gode! Det tvinger os til at tænke “outside the box” herhjemme.

I oktober fejrede jeg min 24 års fødselsdag med at spise alt for meget ost og drikke for meget rødvin til at fungere på boogies og endte med at tage hjem tidligt.

Herimellem har jeg…

Arbejdet en del, fået en fugleklat i håret, ødelagt en insulinpumpe, arbejdet i nattevagter for første gang, mødt flere af Odenses og fyns bloggere for første gang gennem flere arrangementer, drukket x liter rosevin (wine of the year),

Og i december 2017 sagde jeg mit første fuldtidsvoksenjob op. Med en klump i halsen og i maven.

Jeg har i 2017 hygget mig helt vildt. Men jeg har også været enormt stresset. Det har vist sig overalt i min krop, men jeg har fuldstændig ignoreret det. Indtil jeg ikke kunne få vejret ordentligt og høje blodsukre og mavepine blev en daglig cocktail.

Jeg har givet mig, rykket mig, kæmpet med næb og kløer og blevet ved med at håbe på at det ville forsvinde af sig selv. Men det gør det ikke. Så nu har jeg sagt stop. Den dårlige samvittighed som jeg føler hver dag fungerer i de her dage som en reminder for, hvorfor jeg skal lytte til mig selv. For nøj, hvor er jeg træt af at have dårlig samvittighed over at gøre, hvad der er bedst for mig. Jeg har skubbet den for langt i 2017 og derfor har jeg (med inspiration fra Jeanette Hardis) også valgt ét ord, som skal sætte rammerne om mit 2018. Mit ord skal være “fornøjelse” og skal huske mig på at gøre ting, som JEG nyder og som JEG har lyst til. Jeg skal have mine egne behov mere i fokus i 2018 og lære at sige fra uden at få dårlig samvittighed.

Og sådan er dét altså.

2018 indledes med et nyt job i det medicinske mavetarm speciale, en ejerlejlighed og et bryllup i maj. Og så ser vi, hvad der mere sker.

Godt nytår!

Del: