Bachelor. Forkortet BA.

Det er nemlig noget jeg godt kan lide i hele den her BA process. Forkortelser altså.

“Sygeplejerske (spl.) tilser patient (pt.)”. Sygeplejestuderende (spl.stud.). Bachelor (BA).

Jeg har jo, som før nævnt, brugt en uge på at være indlagt. H e l d i g v i s skiver jeg BA sammen med to andre og de har været meget forstående overfor situationen. Nu er de jo også næsten sygeplejersker 😉 men jeg er tilbage på min pind! Med min bærbar, min kaf’ og forkortelser!

De siger jo at man skal vælge et emne at skrive om, som man interesserer sig for. Det kan godt være svært, når man er tre. Men jeg synes faktisk det er gået rigtig fint. Over al forventning, vel egentlig. 

Vi har valgt at skrive om etniske minoritetspatienter (EMP, selvopfunden forkortelse). Og det er faktisk rigtig spændende.

Mange kilder vidner om, at det er en udfordring. At spl. føler sig udfordret i mødet med og i plejen af EMP. At de ikke føler de kan leve op til standarderne. Hele 61 % af adspurgte spl. bekræfter at de i det seneste år har haft problemer med EMP’er! Det udfordrer nogle af punkterne i de sygeplejeetiske retningslinjer:

“at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv” og “at gøre sygeplejen tilgængelig for alle patienter, der har behov” 

Fortsættelse følger!

Åh, jeg GLÆDER mig! Jeg synes det er et smadder spændende emne og vi, mine skrivemakkere og jeg, arbejder godt sammen. Det bliver ikke så slemt (så, nu har jeg jinxet det).

14914616_10211282489164950_1140246861_n

Vi må ikke glemme hyggen. Det er vores BA-samarbejdsregel nr. 1!

Del: