Jeg er godt nok ikke for god til at få opdateret her på domænet. Arbejde fylder en del lige nu. Ansvaret vokser og vagterne tager derfor mere af energien end i starten. Men det genererer til gengæld også en del positivitet (og energi på sigt)! Jeg er rigtig glad for det. Det er en meget spændende hylde jeg er endt på hos ortopædkirurgien.

Jeg har besluttet mig for noget nemt. Eller nemt er det måske ikke, men en kende mere overskueligt. Jeg har set det hos flere andre bloggere, at man laver et “sådan her så min uge ud”-indlæg. Jeg er selv vild med at læse den slags, så hvorfor ikke? Jeg indleder en arbejdsweekend i nat, så det er nok ikke det helt vilde, der præger de sidste dage af min uge, derfor bliver det her indlæg om de første fem dage…

I den forgangne uge har jeg…:

Undgået at spilde blod og andet lækkert på mine arbejdsbukser. Det har ellers været tæt på at blive en vane, meeeeen man lærer vel af sine “fejl” – sugende stykker under arbejdet hjælper.

Spist årets første grillmad udenfor. På stranden endda! Med Kokkefyren. Jeg synes vi er gode til at spice hverdagen op sammen, og da vi stod i Bilka og gloede ned i køledisken efter inspiration besluttede vi at købe ind til hotdogs og en engangsgrill og så kørte vi til vestfyn og grillede på stranden. Simpelthen så hyggeligt!

Mandag nød vi igen godt af solens stråler og highjackede min veninde, Nina, til at tage et par flotte “forlovelses”billeder af os. Tanken er, at et af disse skal bruges som såkaldt “save-the-date”, så vores venner og familie ikke laver andre planer på vores bryllupsdag.

Efter dagens photosession mødtes Nina og jeg med en anden kær veninde, hjemvendt fra Southampton til aftensmad-for-ingen-penge-buffet på Dalle Valle.

Onsdag blev husets kok lagt ned af forkølelse. Eller ikke ligefrem lagt ned, for han skal mildest talt være på dødens rand før han tager en sygedag, men han har været noget sat til. Så jeg brugte en sen aften i køkkenet, inden han kom hjem, til at bikse hans egen opskrift “heksebryg” (aka. forkølelse-bliv-væk) sammen. Citron, ingefær, kamillete og kogende vand… og så honning i, når hele balladen er kogt og kølet ned igen.

Torsdag blev igen brugt udenfor med frozen yoghurt. Da den åbnede for nogle år tilbage husker jeg primært frozen yoghurt som frozen candy. Jeg havde ligeså meget bland-selv-slik i bøtten som frossen yoghurt. Nu må jeg konkludere, at jeg er blevet mere voksen. Jeg havde kun 3 oreos blandet sammen med frugt denne gang.

Og jeg har saftsuseme også kørt hjem fra arbejde I BARE BEN.

Jeg var bange for, at jeg ikke havde været nok ude og nyde det gode vejr – det kan jeg så se, jeg har!

Ligenu sidder jeg og gnasker mig igennem en halv vandmelon inden jeg, for første gang (!!), skal mødes med et hold OdenseBloggers på Privaten til Bloggerbar. Det bliver nok til mocktails fra min side; jeg har nemlig byttet mig til nattevagter. Så et par timers hygge med en masse nye mennesker, hjem og hvile og så på arbejde.

Hasta luego!

Del: