Glædelig tredje søndag i advent. Nu er det virkelig snart jul!

I den forbindelse har min farmor har skrevet om tre generationers jul – om næsten 100 års jul i familien. Det har hun gjort i Dalum-Hjallese avisen d. 13. december og nu skriver jeg det her, for jeg er vild med artiklen: 

Jul ca. 1922:

Min mor var født i 1912, og for snart mange år siden nedskrev hun på opfordring, hvordan det var at holde jul i hendes barndom. Her er lidt af det, hun skrev:

Julen begyndte allerede 24. november, hvor grisen blev slagtet, så der var mad til julen. Vi var syv søskende, og vi hjalp far og mor med at lave medister, blodpølse og smelte fedt af.

Vi børn var spændte på, om far nu fik et juletræ med hjem, for han ventede altid til den sidste dag med at købe træet, for tit fik han det foræret. Men vi fik altid et fint træ, som mor og vi børn fik lov til at pynte. Det var med hjerter, kræmmerhuse og glimmer og med små flagguirlander og en lysende hvid stjerne i toppen. Der var levende lys på træet. Som regel var det hvide lys, for de farvede var af paraffin og dryppede meget.

Aftensmåltidet blev rykket frem til kl. 5 aften. Middagen bestod af flæskesteg og medisterpølse. Dessert var vingelerand med cremesovs. Når middagen var til ende, skulle stuen ryddes, for den var kun 3 x 3 m. Stolene ud og spisebordet på højkant – benene skruet af. Så kunne vi danse om træet. Vi sang 3 af vores dejlige julesalmer og så “Højt for træets grønne top”. Så blev træet beundret af os børn. Én syntes bedst om et hjerte, en anden om en glaskugle og en tredje et kræmmerhus. Her var ingen gaver, det vidste vi. Mor kom med fyldte bolcher og figner. En enkelt eller to appelsiner blev delt, og så fik vi saftevand eller en kop kaffe med kager og klejner.

Så havde vi et ludospil, som vi spillede til det var sengetid.’ 

Jul i 1950´erne:

I min barndom var julen anderledes, selv om jeg kan genkende nogle traditioner fra min mors barndomsjul. Juletræet hos os havde også en hvid stjerne i toppen og blev pyntet med flagguirlander og glimmer. Hjerter, kræmmerhuse og stjerner lavede vi selv både i skolen og hjemme, hvor der altid var en søndag, hvor alle klippede og klistrede. Vores julekalender var noget anderledes end det, vi kender i dag. Dengang kendte vi ikke til chokoladekalendere eller kalendergaver. Vi købte et samlesæt med 24 låger hos boghandleren. Det kunne være en nisseborg, et slot eller en grotte. Min far hjalp altid med at samle den, og så skiftedes mine to mindre brødre og jeg til at åbne en låge.

Det med maden gik vi børn ikke så højt op i, men vi fik altid flæskesteg og medister juleaften og til dessert risalamande med mandelgave. Efter maden – og før der skulle vaskes op – dansede vi om juletræet og sang flere julesalmer. Vi kunne dem udenad, for det skulle vi lære i skolen dengang. Vi sluttede altid med “Højt fra træets grønne top”.

Mine brødre og jeg var altid meget spændte på juleaften – nogle gange havde vi helt ondt i maven af spænding. Min mor og min moster havde derfor aftalt, at vi måtte få en julegave, når vi nåede over middag juleaftensdag. Vi fik gaverne fra moster, og vores fætter og kusine fik dem fra os, for det var legetøj, som vi så kunne fornøje os med indtil juleaften oprandt. Vi købte ikke dyre gaver til hinanden, men altid en lille ting til dem, der var der juleaften. Som regel var vi kun os selv, men nogle gange var min mors ugifte bror der også, og det glædede vi børn os meget til, for han købte altid nogle flotte gaver til os børn.

Juledag var den helligdag, hvor alle fornøjelser som biografer, teatre, koncerter m.m. var lukket, men 2. juledag kunne man igen fornøje sig med alt muligt. Juledag legede vi med vores julegaver, eller vi spillede Ludo og da vi blev større Matador.

Vore dages jul:

I dag er julen nok blevet noget mere kommerciel end tidligere. Al juleriet starter tidligere end før, der bliver købt større gaver, børnene forventer også kalendergaver, og der afleveres alenlange ønskesedler. Der er masser af julemarkeder med underholdning og salg af julegaver, designer julepynt, kager, konfekt og julemad.

Jeg tror, vi er mere fortravlede end før, og det er jo dejligt, at det meste kan købes færdigt, og at man ikke absolut skal bage flere slags småkager, koge klejner eller lave hjemmelavet rødkål.

I vores familie har vi flere traditioner. Hele familien (børn, svigerbørn og børnebørn) tager ud en søndag og fælder selv juletræet, som selvfølgelig skal nå helt til loftet. Bagefter får vi gløgg og æbleskiver og hygger os med det.

Et par dage før jul kommer børnebørnene og pynter juletræet, og de skiftes til at sætte stjernen i toppen. Træet pyntes med alt det, der er lavet af pynt gennem årene, og der er levende lys på træet.

Juleaften holder vi sammen med hele familien, og vi får både andesteg, ribbensteg og medister – og selvfølgelig risalamande. Efter gaveudpakning spilles der spil.

Julen er en dejlig tid – nøjagtig lige så hyggelig, som da jeg var barn, og hele familien nyder samværet og nogle afslappende dage med god mad, gåture og spil, inden den travle hverdag kalder igen.

 

Med artiklen følger tre billeder af mig, det ældste barnebarn, fra julen 1995. Her er jeg lige fyldt to år. Min lillebror er på det tidspunkt på vej til verden og der er seks år til min første kusine kommer til verden.

Jeg har fået en kopi af avisudklippet og jeg er helt vild med det; jeg gemmer det i julekassen. Det er helt vildt hyggeligt at læse om julen, som den var da min oldemor og farmor var børn og som den er og har været i mine barndomsår.

To år gammel, velernæret og med hjælp fra min farfar tændes lysene på træet. 

Del: