Titel. Efterfulgt af en måbende emoji. 

 

Jeg ligger her i min seng. Min kæreste ligger ved siden af. Med hver vores lille skærm. Vi snakker om Carrie Fisher. David Bowie. Alan Rickman. Men det er slet ikke det, det her handler om. Nej, det her handler om en joke. Og ikke engang helt det. Min kære kæreste er på 9gag og læser en joke op.

Congratulations to Charlie Sheen who survived 2016 eller noget i den stil…

Og jeg hører mig selv sige noget ala “han har da et par dage endnu”. Temmelig morbidt egentlig. Så går det op for mig, at det er tirsdag! Og at det i næste uge er 2017!

 

I næste uge er det 2017!! Det er jeg altså ikke klar til! 2017 betyder at min sidste eksamen ruller op. Og endda vitterligt lige om lidt. Det betyder at jeg ved årsskiftet får udbetalt min sidste SU. At mine forsikringer ikke længere er lige så billige, som før. Og at den fagforening, jeg var gratis studiemedlem af, skal jeg til at betale for. Og jeg skal uppe mit game på den fælles madkonto herhjemme.

Jeg begynder at arbejde. Priviligeret som jeg er, har jeg allerede fået job. Og i et speciale jeg ser frem til at lære meget mere om.

Jeg skal også rejse. Endda et par steder hen. Først Bruxelles og så Playa de las Americás en måned senere. Jeg pønser også på at lokke ham den rødhårede med til Lapland, Finland.

Jeg har lidt af en voksenkrise, men i virkeligheden, er der ikke såå (bob bob bob…) mange ting, der ændrer sig.

Under alle omstændigheder er det i næste uge tid til at skrive 2017 alle vegne i stedet for 2016. Og om mindre end en måned er jeg rigtig voksen. Med fuldtidsjob og regninger. Og goder. Voksengoder. Mere om dem, når mit blodtryk falder igen 😉

Del: