Jamen hvad er det, der er med det? Hvorfor redigere billeder så de ser intet mindre end fabelagtige ud? Hvorfor i det hele taget tage billeder og smide dem på sociale medier, så hele verden kan se, at vi lufter vores vinterben i solen på en stand i Spanien? Og selfies?? Hvorfor det?

Jeg ved ikke med andre, men jeg er stor tilhænger af det. Billedredigering, selviscenesættelse, selfies, you name it – faktisk er det kun 1/10 af alle mine selfies, der ser dagens lys, væk fra min telefons hukommelseskort.

Jeg har en helt bestemt idé om, hvordan jeg skal se ud. Et helt klart billede inde i mit hoved af, hvordan jeg ser ud og skal opfattes. Det stemmer måske ikke rigtig overens med, hvordan virkeligheden er, men det er her alt det, der står øverst, kommer ind i billedet. For vi er hårde ved os selv og hinanden. Nok egentlig mest ved os selv. Smukke kindben, flade maver, flotte øjne og lækre læber. Og perfekt make-up! Eller slet ingen make-up! Men stadig gudesmuk (objektivt, vel at mærke, det er ikke nok at ens kæreste og mor synes det). Eller flot med kurver! Men så skal kurverne dælduseme åbenbart også sidde på den “rigtige” måde (- what?)

Hvordan sikrer man alt det? Billedredigering. Selviscenesættelse. Selfies. Og ud på de sociale medier med dem!

Jeg er som sagt egentlig fan. Jeg kan sgu godt lide at se pæne billeder af mig selv. Jeg kan for den sags skyld også virkelig godt lide at se pæne billeder af andre. Og hvad de laver, drikker eller spiser. Jeg synes faktisk det er hyggeligt og det inspirerer mig lidt (man kan vel altid låne en idé til lidt iscenesættelse her og der).

Når det så er sagt, alt med måde. For jeg er også glad for selvironi. Også selvom jeg måske har venner, der vil mene, jeg ikke selv ejer det (ej hold op, det er blevet meget bedre med årene). Der skal være plads til pjattede billeder, der ikke er skarpt skårede (eller helt skarpe overhovedet) og perfekte. Det er ikke fordi hele instagram-feed’en skal være det ene glansbillede efter det andet. Jeg beundrer fejl, (selv)refleksioner og selvironi. Og jeg vil rigtig gerne både se og høre, hvad der gemmer sig under overfladen, når man kradser lidt i den.

Men jeg er nu stadig fan af billedredigering, selviscenesættelse og selfies. Hvem elsker ikke i ny og næ at kunne flygte til en verden, hvor flotte billeder, succeshistorier og lækre mennesker er dominerende?

Del: