Jeg har det indtryk, at nattevagter ikke er særlig manges kop te. Jeg kan godt lide at arbejde om natten. Jeg ville måske nok ikke være fast nattevagt, for det må være noget anstrengende at have en socialt liv ved siden af. Hvornår skal man så sove? Men jeg kan godt lide dem jeg har. Det er som regel tre i streg. De ni nattevagter, jeg har haft, har været hen over weekenden. Med mødetid 23:30-07:30.

Nej, det er ikke altid pierce of cake at være oppe hele natten. Men det falder mig nu faktisk heller ikke unaturligt. Der er rigeligt at give sig til. Jeg skal som sygeplejerske sørge for at bestille blodprøver til de patienter, der skal have taget næste morgen, forberede IV-medicin til de som får kl. 06 og kl. 08, være klar, hvis nogen skulle blive dårlige, opdatere patientlisten, fylde medicinrummet, rydde op på afdelingen osv. Og selvfølgelig læse op på patienterne.

Da jeg ikke er ansvarshavende endnu, er jeg i nattevagt med en anden sygeplejerske, som så har ansvaret. Dvs. sørger for at få ringet til læge ved behov, tager imod meldinger af nye patienter og generelt har det store overblik, når afdelingssygeplejersken ikke er der.

I løbet af sådan en vagt synes jeg vi når mange ting. Både fra rengøring og patientkontakt til hyggesnak og powernap. Sådan otte timer går hurtigere om natten end jeg troede. Eller sådan føles det. Det hjælper selvfølgelig også betydeligt på det, at jeg kun har haft nattevagter i sommerhalvåret og derfor har haft fornøjelsen af solopgang kl. 4. Og fra 12. sal ud over Odenses skyline er det et dejligt syn…!

Den første nattevagt synes jeg dog altid er den sværeste. Jeg har flest “kriser” dér. Især kl. 5 efter jeg har været nede og lukke øjnene i en halv times tid. Der er det vigtigt for mig, at kunne gå i gang med noget ellers bliver det for svært.

Nummer to er knap så slem og når vi når til nummer tre har jeg helt vendt døgnet rundt og har ingen problemer med at være oppe og holde mig koncentreret. Jeg sover også rigtig godt om dagen, og det hjælper selvfølgelig altid. Jeg kan snildt sove fra kl. 9-16 efter en nattevagt og så føles det egentlig ikke som at være oppe hele natten.

Én ulempe er fornemmelsen for tid. Den forsvinder fuldstændig! For mig er det ikke en ny dag før jeg har sovet. Så for mig er det først rigtig lørdag når klokken bliver 16 og jeg vågner – alt indtil da er stadig fredag. Jeg får også sagt ting som “tidligere i dag” kl. 7:45, når jeg kommer hjem. Selvom det jo i grunden var i går inden vagten. Det er småting, og jeg bliver da som regel forståeligt alligevel. Haha.

Næste gang jeg har nattevagt er det en anelse strammere end det har været før. Ifølge overenskomsten skal sygeplejersker have 11 timers hviletid mellem hver vagt medmindre man selv har sagt god for andet (det har jeg ikke). Så den torsdag, jeg skal møde i nattevagt 23:30 har jeg forinden været i dagvagt fra 7-12. Så når jeg lige hjem og sove (hvis jeg kan) og så møder jeg igen. Jeg ved der er flere der kan og gør det. Lige nu virker det som en ret uoverskuelig opgave, som jeg ikke ser så meget frem til. Men jeg håber og tror på, at det er værre i mit hoved end det i virkeligheden kommer til at være.

Jeg knokler igennem på arbejde det meste af sommeren og kvitterer med en uges sommerferie i August, hvor kokkefyren og jeg tager citroënen en tur med til Bornholm og kigger på rundkirker og sover på campingplads. Dét ser jeg frem til!

Del: