Nu er det her indlæg jo egentlig gammelt – 19 dage faktisk. Men her kommer det alligevel! 🙂

Jeg er lige kommet ud på den anden side af 6 dages arbejde. De sidste to har været mine første aftenvagter på afdelingen. Jeg havde glædet mig enormt meget til at møde ind i de vagter! Det var to rigtig fine aftenvagter med tid til at lære nye ting, men stadig hele tiden nye ting at lave. De 8 timer gik stærkt!

I begge aftenvagter blev der behov for at få udskiftet et par venflon til IV-adgange. Og da vi nu havde tid til at jeg kunne prøve et lægge et par stykker med en vejledende hånd ved siden af, skulle mine evner testes!

Jeg har før lagt venflons. På et kursus. Ikke før i en ”rigtig” patient. Men det gik så fint! Det første jeg lagde, lagde jeg sammen med en af de andre sygeplejersker på afdelingen. Hun fungerede som en ekstra hånd eller to til de ting, jeg havde glemt at ligge frem. Og jeg fik lagt det første. I første hug! DEJLIG følelse – altså at kunne ligge et og få lidt boost på selvtillidskontoen 😉

– … Og hvis man ikke er i humør til lidt godt gammeldags selvros, skal man lade være med at læse videre!

I vagten i går var der yderligere 3, der skulle have lagt et nyt. En af disse sagde med det samme til mig, at jeg lige så godt kunne ringe efter anæstesien med det samme, for de var angiveligt de eneste, der kunne lægge venflon på hende. Men jeg lagde et! Jep! Jeg fik skidtet til at løbe og det blev ved med at virke (resten af min vagt i hvert fald – hvem ved, måske er det stoppet nu, haha). Jeg følte mig SÅ SEJ efter den omgang.

De efterfølgende jeg lagde, blev uden vejleder og det lykkedes igen. Men tredje gang i vagten gik altså ikke. Jeg fik da fanget en åre, men jeg kunne ikke få venflonet lagt helt rigtigt. Det kunne den anden sygeplejerske i min gruppe heller ikke, så der ringede vi til anæstesien, som fik lagt et.

Men hey, 3 ud af 4 venflons på 2 aftenvagter synes jeg nu også er ret sejt! Jeg gik bestemt glad hjem. Af flere årsager, men særligt at jeg nu trygt kan begynde at ligge venflons alene.

….

Da jeg søgte efter et godt ord for ros, man giver til sig selv, søgte jeg forresten på ”modsat jantelov” og den her kom frem: Den positive jantelov – for børn og unge.

  1. Du skal tro på, du er noget.
  2. Du skal tro på, du dur til noget.
  3. Du skal tro på, dine kammerater kan li’ dig.
  4. Du skal tro på dine kammerater.
  5. Du skal tro på, at det, du kan, har betydning for andre.
  6. Du skal le og more dig sammen med dine venner.
  7. Du skal tro på, at der er brug for alle mennesker.
  8. Du skal tro på, at der er plads til alle – selvom de ikke er ens.
  9. Du skal tro på, dine kammerater har brug for dig.
  10. Du skal tro på dig selv – og bruge det til noget.

Skrevet af filminstruktør Lise Ross. 

Del: