Hej!

Mens kollegaer og venner kommer hjem fra sommerferie, veludhvilede og klar til at gå i gang igen, venter vi fortsat på, at vores sommerferie melder sin ankomst. Det gør den mere nøjagtigt om 49 dage, 23. september.

I år er sommerferie for os lig med bryllupsrejsen! Den har vi spekuleret over i SÅ lang tid! Vi har gennemgået alverdens destinationer, både mere eksotiske og nogle lidt mere stille og rolige. Skulle vi tage til Thailand eller Bali eller skulle vi skære flyvetiden ned og tage en tur til en græsk ø? Vi var meget tæt på at booke 14 dage på en eller anden græsk ø, i en lille by, men endte med at lade være, fordi der nok ville ske lidt for lidt. 

For en uge siden kom vi hjem fra fem dage i London. Min fjerde gang, tror jeg, og @kokkefyrens første. Her har vi blandt andet sejlet på Themsen med City Cruises, nydt vejret i de skønne, store parker byen gemmer på og kigget på flotte bygninger og udstillinger.

Hvis man følger med på Instagram, er det næppe gået mange forbi, at jeg har været i England her i weekenden. Én dag i London og ellers fuldt ud hygge i Southampton. Jeg havde min egen lille personlige guide, Rikke , som i øjeblikket bor der semesteret ud.

Jeg er faktisk ikke så kæmpe en fan af London. Jeg kan rigtig godt lide London, og det er en fed, pulserende by, men jeg er nok bare mere til noget lidt mindre. Bare lidt. London er virkelig stor, det kan jeg slet ikke finde ud af. Og så er jeg bare virkelig vild med det der rigtige engelske. Og joh, ja, London er da engelsk og det er hovedstaden, og jeg-skal-komme-efter-dig, men vi snakker RIGTIG engelsk. En pub med mørkt træ overalt. En pint og sovset mad med mos. Fantastiske gamle bygninger med flotte udskæringer og historier, myter og kultur. Kald mig bare kulturjunkie, men jeg kan altså ikke bare shoppe en hel ferie væk eller bruge al tiden på solbadning. Jeg vil ud og se noget og høre om noget!

Jeg fik også shoppet. Jeg er jo ikke underlig. Jeg fik da brugt halvanden dag i Primark. Men jeg fik også drukket nogle øl! Og spist noget mos med sovs. Og english breakfast. Selvfølgelig. Nogle ting skal man ikke lave om på.

Southampton er selvsagt mindre end London. Cirka på størrelse med Odense. Og godt nok er Southampton ikke den flotteste af byer, men den har historie! Byen var blevet talt godt og grundig ned inden jeg kom. Det kommer man helt automatisk til, for det er en mere stille by, hvis man sammenligner med London (i virkeligheden er alle byer vel næsten stille, hvis man sammenligner med London). Men Southampton er heller ikke nogen decideret iøjnefaldende smuk by. Store mængder af byen blev bombet væk under 2. Verdenskrig og da krigen var slut, var der ikke mange penge tilbage, men tingene skulle jo ligesom bygges op igen. Så måtte man tage sig til takke med råt beton. Men der er bestemt skønheder, hvis bare man kigger.

For det første er der vand næsten hele vejen rundt om byen. Dette betyder to ting for Southampton – krydstogtsskibe og lækker marina.

For det andet er der brudstykker af den gamle bymur tilbage, som man kan følge og se nærmere på, hvis man har lyst. Hvis man har endnu mere lyst, kan man betale £8 for en guidet tur rundt ved murens rester. Her får man udleveret et kort, hvor hele den gamle by er på, og de områder, som stadig står, er fyldt ud med grå. Desuden får man alle de små facts og finurligheder, der er mulige at grave frem ved sådan nogle gamle byer, serveret.

Byen har også huset Shakespeare OG Jane Austin – hvis det skulle lokke nogle til. Hvis ikke er det også herfra TITANIC sejlede ud. Og blev bygget. Som offer til det projekt har Southampton givet 2/3 af sin befolkning i starten af 1900 – både under byggeriet af skibet, men selvfølgelig også da det sank. Hvis man har bare lidt interesse for Titanic kan man tage et smut ned til færgehavnen. Ved plads 44/45 sejlede Titanic i 1912 ud. I dag, 105 år senere, er der stadig ingen, der lægger til netop der. Desuden huser byen et museum – SeaCity – som pryder sig med en stor udstilling om Titanic. Komplet med alle navne på de, som døde, livshistorier, og vidnebyrder, og helt ned til små detaljer som, hvor mange østersgafler de medbragte sig. Udstillingen tager også godt fat i al det juridiske, der fulgte forliset. Det er ret spændende! Jeg havde selv ”kun” set filmen (det tænker jeg de fleste ”kun” har) og syntes derfor det var enormt spændende at se og høre noget mere om alt det andet, der ikke lige handlede om Jack og Rose’ kærlighedshistorie.

Udover disse i forvejen indbydende facts og lokkemad om Southampton er der også et par dejlige parker med mulighed for hundeluft, minigolf eller slentretur. Dejlige caféer og pubs (Pubber? Pubbe?). Hvis man er stærk tilhænger af det lokale og fairtrade, bør man lægge vejen forbi en café ved navn Mettricks. Der er flere af dem i byen.

Jeg kan desværre ikke sige noget om hotelpriser, da jeg selv brugte 3 nætter på en luftmadras på Rikkes gulv. Men jeg ved der er hoteller! Og flere af dem endda.

Måske man ikke kan bruge 3 dage der medmindre man kender nogen, men hvis man er i nærheden eller har brug for en lidt ro fra London, går der et tog direkte fra Waterloo Station- en time og tyve minutter, BUM Southampton. Og så endda efter 80 minutter med smuk natur og små engelske byer, der glider forbi, som underholdning.

Jeg tjekker lige ind her fra Billund Lufthavn. Der er to timer til mit fly letter og kokkefyren er i fuld gang med at forsyne os med kaffe.

Hold. Nu. Op.

Så var det November! Det er både 2 grader, fingerkoldt, blæsende udenfor og så fik jeg, hvad der mindede om en blanding mellem sne og hagl i hovedet i dag på vej hjem.

Og på sådan en kold mandag, der bare står på BA, drømmer jeg mig lidt væk. Eller ikke lidt faktisk. Nærmere flere tusinde kilometer væk. Ned i nærheden af ækvator. Maldiverne måske?