For en uge siden kom vi hjem fra fem dage i London. Min fjerde gang, tror jeg, og @kokkefyrens første. Her har vi blandt andet sejlet på Themsen med City Cruises, nydt vejret i de skønne, store parker byen gemmer på og kigget på flotte bygninger og udstillinger.

Big Ben slog sine sidste 12 slag, mens vi var i byen. Eller det vil sige, den vil slå på Dronningens fødselsdag og Nytårsaften, men Elisabeth Tower skal renoveres og derfor skal der slukkes for larmen på daglig basis.

Camden Town.

Hyde Park.

Embankment.

Regent’s Park.

Vi havde en rigtig dejlig tur! Vi boede i en lille et-værelses lejlighed tilknyttet et hotel. Med eget køkken gav det os en stor frihed i bare at kunne sove, stå op og spise morgenmad, når vi havde lyst og ikke efter andres skema 🙂 lige ved siden af hotellet på hjørnet af vejen, havde vi en ski’e hyggelig pubmed rimelige priser og masser af gin og ti forskellige slags tonics på hylderne. Og pints selvfølgelig!

Vi var ikke meget udenfor byen i denne omgang, men jeg håber at vi næste gang vi tager til England får set noget mere og andet end hovedstaden. Selvom London også er fantastisk, har jeg fortsat et kæmpe crush på alt engelsk – hvilket inkluderer landsbyer, små inns og færre turister 🙂

Del: