Vi har på forhånd skemalagte dage hernede, som dog ikke behøves at blive overhold til punkt og prikke. Jeg tror at skemaet, som er rimelig udførligt, er til for at vi ikke skal føle os for overladte til os selv.
Mit fredagsskema så således ud:
7:30-8: morgenmad
8-8:30: kirke
8:30-12:30: praktik (fredag neonatal afd.)
12:30-14: frokost og hvile
14-17: skole (hvor vi dog kun er én time, da selve undervisningen kun varer en time, den resterende tid bruger de sygeplejestuderende på at tage noter)
17-19: praktik
19-20:30: aftensmad

Jeg har fredag været på neonatal afdelingen. Da vi kun er i observationspraktik har jeg ikke lavet meget andet end at snakke med sygeplejerskerne og putte med fortidligtfødte babyer. Torsdag fulgte jeg på afstand med i en fødsel, jeg desværre ikke så færdig. Der blev født en lille pige, som kun var i 34. graviditetsuge. Da hun var født før uge 37, kom hun på neonatal afdelingen, hvor jeg i dag kunne se hende 🙂
1 dag gammel og tilsluttet perifert venekateter med drop lå hun der alene i hjørnet på en lille seng. Hendes mor var bange for at holde hende, da hun var født med et par komplikationer – hun var simpelthen bange for at gøre “mere” skade på hende. Hun kom af den grund kun på kortvarige besøg i løbet af mine timer der. Jeg har derfor siddet med hendes baby og nusset hele formiddagen, da hun blev ved at vågne op og græde. En dag gammel, lillebitte, med masser af sort hår på hovedet og stadig helt babyblød lå hun i mine arme og sov og lavede bobler med munden – spørg da lige om jeg var solgt! 😍
På neonatal på det hospital, hvor vi er, har de ikke samme midler, som vi har i Danmark (har min medstuderende veninde fortalt mig…). På afdelingen her er der ikke nogen respirator, kun varmelamper, fototerapi, drop, sug og ilt. Er der behov for respirator flyttes børnene til et andet, nærliggende hospital.

Efter at have løsrevet mig fra banynusseri, gik vi sammen ned til frokost og herefter til skrædder. Vi har for nyligt købt nogle indiske klæder, som skulle tilpasses i størrelsen og have sat korte ærmer på. Efter at have brugt et kvarter på at overkomme diverse sprogbarrierer, kom vi frem til et fælles mål og fik afleveret tøj. Herefter havde vi planlagt at bruge resten af vores middagspause på at vaske tøj – i hånden! Det er hårdt, kan jeg fortælle! Og især i middagsvarmen. Men vores tøj blev rent til sidst og hængt til at tøre i tid til at vi kunne komme i skole kl. 14.
Undervisningen foregår på School of Nursing et par hundrede meter længere nede af en privatvej på området. Hele området er indhegnet og med pigtråd på toppen af indhegningen. Hospitalet og School of Nursing er selvfølgelig en del af området, men der er også en pigeskole, en børnehave, et pigehjem og et hjem for ældre kvinder (et plejehjem, sådan som jeg forstår det).
Undervisningen foregår på engelsk, når vi er til stede. Det er mere autoritært, end vi er vant til i Danmark. De studerende rejser sig, når lærerinden kommer ind, og det samme gør de, når de svarer på spørgsmål. Ingen siger noget uden at have fået tilladelse først og lærerinden irettesætter de studerende meget.

Efter timen var der to timer til vi skulle møde i praktik igen, men vi fik tilbuddet om i stedet at komme på frugtmarked kl. 17. Det gav mig et par timer til at sove og læse og kl. 17 krydsede vi (med livet i behold) den trafikerede vej med to studerende for at komme på marked.
Det er et pudsigt område. Midt på vejen stod en ko, fuldstændig ligeglad med de mange scootere, busser, biler og tuk’ere der farede forbi den. På den anden side ved frugtmarkedet stod endnu en ko, i gang med at gnave sig igennem noget frugtskral og gadehunde valsede rundt efter skral. Og skral er der nok af. Overalt i vejkanten og langs husmurene.
Selve markedet er dækket af flere lag plastik og pap for at dække for sol og eventuelle regnbyer. Der er ikke meget plads, men heldigvis var vi nogen af de få der var der på det tidspunkt. Vi gik ud efter bananer og kom hjem med 18 bananer for 9 DKK…
De studerende vi var afsted med lærte os at sige “god morgen”, “god eftermiddag”, “god aften” og “tak” på tamilsk – kalai vanakam, madium vanakam, malai vanakam og nandri!

Dagen afsluttedes med aftensmad kl. 19 (hvert måltid spises forresten med fingrene og er hovedsageligt ris – morgen, middag, aften) og så op i bad (vi er så heldige at have både træk-og-slip OG bruser på vores badeværelse!).
Fra kl. 20 sidder vi oftest og læser, ser en film eller snakker før vi går i seng. Og så starter en ny dag igen kl. 7 næste morgen 🙂

Malai vanakam!

 

Del: