Jeg sidder her onsdag morgen og skal i gang med et enormt ophidsende diskussionsafsnit til bacheloren. Havregrød i skødet, kold kaffe i koppen (man bliver vel distraheret), og et par sludrende BA-damer. Stearinlysene er tændt og julemusikken kører i baggrunden. Det er jo jul. Vi skal lige i gang 🙂

Og så var jeg jo i Tyskland i weekenden!

Min mor har planlagt en juletur længe. Med alle børnene (inklusiv de firbenene). Fredag kørte vi – mig, min far, mor og lillebror – derned. Lørdag kørte Emil, arbejdet skal jo passes.

Tre og en halv time og ondt i nakken senere fandt vi os selv i et super hyggeligt ferieområde 20 minutter nord for Lübeck – Timmendorfer Strand. Hele byen æmmer af ferie med ferielejligheder og hoteller über alles. Pub-mad (I ved, sådan noget rigtig olieret og saltet mad), strandpromenade og julelys. En temmelig skizofren blanding, men jeg tror der er rigtig lækkert om sommeren. Jeg vil i hvert fald gerne besøge der igen en sommer. Og så er der forresten temmelig hundevenligt.

Og så til julemarkedet!

Wauw!

img_2303

Det er rigtig stort. Og spredt. Lübeck by er i sig selv en rigtig flot by. Lige noget for mig – gamle bygninger, kultur og historie.

Vi delte lørdagen op, så da Emil ankom lørdag formiddag tog vi ind til byen og var frem til kl 14. Dagstimerne er primært domineret af familier og andre, der faktisk kommer for julestemningen og boderne. Slik, kager og brændte mandler i lange baner. Glögg, kakao med jägermeister (det siger min bror smager godt) og almindelig kakao. Og maaange mennesker.

img_2269 img_2473img_2315

Vi tog hjem for at holde en pause først på eftermiddagen og spiste frokost og tog så tilbage til Lübeck omkring kl. 16.

På det tidspunkt har menneskene ændret sig. Forstået på den måde at familierne og de juleinteresserede er taget hjem, og den dominerende gruppe nu er de glögg-interesserede. SÅ mange fulde mennesker samlet på et temmelig klemt sted med mange boder. Hvis man har sin tålmodighed og balance med sig, gør det selvfølgelig ikke spor. De bidrager til en stemning 🙂

Vi fik også brugt godt en halv time i Marie-Kirken. Årh, jeg elsker de gotiske kirker. SÅ flotte! Det koster ikke mange euro at komme ind og det er helt klart et besøg værd, synes jeg.

img_2388 img_2322

Vi kørte hjem ved middagstid søndag og fik handlet ind ved grænsen. Så nu er vi helt fyldt op på sodavand og gin&tonics. HÆH…

img_2554 img_2510

img_2544_2

Del: