”Oh, you’re gonna love New Orleans…”

Var hvad bartenderen i Central Park svarede, da vi fortalte, hvor vi skulle hen næste morgen. Andet stop på bryllupsrejsen var New Orleans. I tre dage. Det er alt for lidt, kan jeg hilse og sige. Hvilket allerede er et ret godt udgangspunkt for denne her rejseberetning.

Vi boede på et skønt og charmerende lille hotel på North Rampart St. som ligger lige uden for Det Franske Kvarter. Perfekt fordi der var dejligt stille og fordi det kun tog os 10-15 minutter at gå ind til Jackson Square. Lige ved St. Louis Cathedral og Mississippi River.

Den første af hotellets receptionister, vi mødte, tog imod os på svingende sydstats engelsk. Han spurgte ivrigt ind til, hvor i verden vi var fra, hvad vi havde af planer og om vi havde besøgt andre steder i U.S. Da vi fortalte ham at vi var på vores bryllupsrejse, var han heller ikke sen til at ombooke os til et værelse med mere charme og ro.

Den her herlige mand bag disken sørgede også for vores bookede turer. Vi skulle bare sige, hvad vi ville se og hvornår, så skulle han nok ringe rundt. Det resulterede i, at vi fik sejlet i Jean Lafitte sumpen den første dag og set The Laura Plantation og Oak Alley Plantation den anden. Lige som ønsket!

Nå, jeg havde godt hørt, at New Orleans ville være en by med spøgelser og voodoo, men slet ikke i den grad som vi så. Halloween dekorationer (eller måske helårsdekorationer) var overalt. Skeletter i høj hat og katte med krummede rykke. Let me remind you, vi var i New Orleans fra d. 27. september til d. 30. En hel måned (plus) før halloween! De går op i det. Eller måske hører det sig bare til i Det Franske Kvarter. Som skrevet boede vi lige akkurat uden for Det Franske Kvarter, men vi så faktisk ikke meget andet af byen end det. For mit vedkommende var det, hvad jeg kom efter og jeg blev ikke skuffet. Da vi kun havde tre dage, havde jeg ikke engang undersøgt hjemmefra, hvad byen ellers kan byde på. Så det må blive på listen til næste tur. For vi skal stensikkert til New Orleans igen!

Jeg havde regnet med spøgelser og voodoo. Og noget historie, for jeg undrede mig over, hvorfor kvarteret bliver kaldt fransk. Men da bartenderen i New York med et glimt i øjet sagde ”you’re gonna love New Orleans” og fortsatte med ”you have to go to bourbon st, that’s the center of the party”, tænkte jeg ’er New Orleans virkelig så fuld af druk?’.

Det er den! Åbenbart hedder det Las Vegas og så New Orleans, når det kommer til fest, druk og polterabend. Bourbon St. er specielt kendt for dets mange barer. Jeg har aldrig været i Jomfru Ane Gade i Aalborg, men det har min mand, og han mente bestemt de to var sammenlignelige.

Alle steder kan du få cocktails to-go. Barerne har åbent 24/7, med barservice 24/7! Bourbon St er et stort virvar af fulde folk, street performers og reklamefolk. Èn aften var det eneste vi ville at spise pizza i sengen og se fjernsyn. Så vi gik ud efter pizza på et nærliggende bar/pizzaria. Spurgte her efter en margarita to-go. Hvorefter det tager os 30 sekunder at opdage at den søde bartender er gået i gang med at SHAKE en margarita i stedet for at give bestillingen til køkkenet. ”No no, margarita PIZZA please.” ”Oh…”, hun så oprigtigt overrasket ud. Det har vi grint en del af siden.

Vi så også et helt bryllupsselskab danse igennem det hele. Komplet med marcherende jazzband og bobler drukket fra flasken.

En hel anden side af New Orleans er selvfølgelig historien. På vores første plantagebesøg blev vi lidt klogere på den. Plantagen var nemlig før ejet af en fransk familie, for hvem englænderne var de slemme. Under borgerkrigen i Amerika blev Mississippi River brugt som en måde at ramme de rige plantageejere, da langt de fleste (hvis ikke alle) plantager lå og ligger ud til floden og den frugtbare jord. Under borgerkrigen blev mange plantager altså angrebet fra floden, hvilket fik mange kvinder og børn til at flygte til byen i lejligheder og byhuse. Når man som et folk af én nation er i undertal søger man sammen. På den måde kom Det Franske Kvarter til. Franskmændene(kvinderne) gjorde deres for at bringe Paris og Frankrig til Amerika og dermed kom kvarteret, som i dag skiller sig ud fra resten af byen som er vokset op omkring det.

Da jeg undervejs blev klogere på historien fik jeg mere og mere lyst til at kaste mig over nogle af de guidede turer. Såkaldte Ghost Walks og historiske turer, men vi fik aldrig tid desværre.

Begge dage var fyldt med udflugter. Anden dag var plantager og første dag sumptur! Vi valgte at sejle i en båd og ikke i en larmende ruskende air boat, som ellers er et meget populært valg. Vi prioriterede mulighed for at tale sammen undervejs og at tage billeder. Måske næste gang skal vi fræse i en air boat.

På turen fik i set flere ”små” alligatorer og det såkaldte Spanish Moss, som faktisk slet ikke har noget med Spanien at gøre. Eller mos for den sags skyld. Det er bromelia, som også hører til ananas- og succulentfamilien. Det vokser generelt i sydlige fugtige områder. Såsom sydstaterne! Da franskmændene opdagede det, mindede det dem angiveligt om spanske conquistadorers lange skæg. Dermed navnet Spanish Beards. Spanierne kom igen med French Hair, men det hang aldrig ved og i dag er det kendt som Spanish Moss.

Sumpturer kan generelt anbefales! Det er super, super smukt og dejligt at se naturen var den side, som er relativt uberørt. Det er ikke meget poleret over en sump, men det er bestemt kun et plus!

Så New Orleans… Jeg skal helt klart tilbage. Ærgerligt det er så langt væk. Der går så vidt jeg ved ingen direkte fly. Da vi fløj hjem fløj vi via New York JFK. Fra NY til NO er der ca. 3 timer.

Men hvis historie, musik, lækker mad (The Cajun Kitchen) og anderledes oplevelser trækker vil jeg sikkert anbefale New Orleans. Og hvis ikke andet trækker, så tag dertil for festens skyld. Det er der også så mange der gør.

Del: